Tæppe VK-8
Beskrivelse
Håndvævet Vibeke Klint tæppe designet i slutningen af 1970’erne.
Materialer: Skud i newzealandsk uld, kæde i hør med flettede afslutninger.
Tæppet er vendbart og tåler selv meget hårdt brug. 100% newzealandsk uld har et højt indhold af lanolin, hvilket gør tæppet naturligt smudsafvisende.
Fås i farvekombinationen orange/hvid/koks med gennemgående mønster i rosa, lys oliven og sort. Leveres i 3 standard størrelser.
Kan også udføres i specialstørrelser.
Historie
For Vibeke Klint var det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem kvalitet, enkelhed i mønstrene og farvevalg.
Hendes arbejder på væven begyndte oftest med en tegning eller en akvarel. Det var hendes foretrukne udgangspunkt.
Akvarellerne var tit forsynet med hendes notater, som her på hendes akvarel udkast til det tæppe, der senere kom til at hedde VK-8:
”Dette er meget klodset. Det skal være langt mere elegant og i andre farver.”
Tæppet VK-8 er vævet i ”El Grecco” mønster, hvor baggrunden er holdt i hvide, skifersorte og orange felter. Et mønster, der minder om det græske bugte mønster eller ”løbende hund” i farverne sort, lys oliven og rosa løber igennem hele tæppet og synes at ændre farve, alt efter om de ses på en hvid, skifersort eller orange baggrund.
Tæppet VK-8 er fra slutningen af 1970’erne og blev vist for første gang ved Vibeke Klints separat udstilling på ”Den Permanente” i København i 1982.
I tæt samarbejde med Klint familien har NORDICMODERN for nylig sat VK-8 i produktion som en del af deres kollektion af udvalgte originale Vibeke Klint tæpper.
Tæppet VK-8 er et af Vibeke Klints mest komplicerede og krævende designs, som kun kan udføres af de absolut mest garvede og professionelle vævere.
Som Ole Paustian, grundlægger af Paustian Møbelhus sagde, da han så tæppet: ”Det er jo kunst på gulvet. Det må i sgu’ ikke stille nogen møbler på!”
Levering og returnering
Levering
Danmark : 2-4 hverdage – Europa : 5-7 hverdage
Forsendelse i Danmark og udlandet
Fragt er gratis i Danmark, Skandinavien og andre EU-lande ved køb over DKK 500/EUR 65
Hvordan kan jeg returnere en vare
For ordrer under DKK 500/EUR 65, opkræves et ekstra gebyr for fragt på DKK 50/EUR 6,5
Du kan returnere alle varer købt på nordicmodern.dk inden for 14 dage efter modtagelsen. Du skal blot udfylde vores returseddel.
HÅNDVÆVEDE TÆPPER OG ULD I HØJ KVALITET
ETISK OG BÆREDYGTIG PRODUKTION
NORDICMODERN går op i en social ansvarlig og bæredygtig produktion.
Læs mere om NORDICMODERNS produktion
HÅNDVÆVEDE TÆPPER
I tæt samarbejde med Klint-familien har NORDICMODERN for nylig sat det originale tæppedesign i produktion som en del af kollektionen af udvalgte Vibeke Klint designs.
HÅNDVÆVEDE LØBERE
I samarbejde med Klint familien, har NORDICMODERN sammensat en kollektion af 7 forskellige løberdesigns.
TILBEHØR TIL HJEMMET
Komplimenter dit hjem med accessories fra NORDICMODERN eller find den perfekte værtinde gave.