Indien har en stolt tradition for at producere håndvævede tæpper af høj kvalitet. Håndværket er dybt forankret i den indiske kultur, ligesom enkelt og funktionelt design er en del af den danske. I 1985 rejste tekstilkunstner og væver Vibeke Klint til Ahmedabad i Indien for at undervise på National Institute of Design.
NORDICMODERNs kollektion af håndvævede Vibeke Klint-tæpper er lavet i det nordlige Indien, nær byen Varanasi. Her arbejder vi sammen med en virksomhed, hvis håndværk og produktion er overtaget af tredje generation. Det lokale produktionsanlæg har
eget farveværk og showroom, stor erfaring med væveteknikker og et indgående materialekendskab. Sammen udvælger vi de bedst egnede garnkvaliteter og materialesammensætninger og forener herigennem Indiens lange traditioner for håndværk med de danske.