I 1980’erne og 90’erne vævede Vibeke Klint ofte i en teknik der hedder kædereps. I modsætning til fladvæv, hvor det er skuddet der danner mønstret, er det kæden – den vertikale tråd – der danner mønstret.
At sætte kæden op til et tæppe i kædereps tager op til 1 uge, da der går 6 tråde pr. centimeter. Det betyder, at der ofte er langt over 1000 kædetråde i et tæppe.
Oftest kombinerede hun kædereps med fladvæv i hendes karakteristiske detaljer i ”lynilds” mønster. Dette er en krævende kombination, da de to teknikker modarbejder hinanden og er svære at få i balance, dvs. at ægkanterne flugter.
Vibeke Klint mestrede den svære begrænsningens kunst, som gør et design tidløst, hvilket VK-4 designet er et godt eksempel på.
Kombinationen af mørkeblå og sort gik igen i mange af Vibeke Klints tæpper fra denne periode, og var så karakteristisk, at væver Inge Alifrangis valgte en detalje fra netop sådan et tæppe til forsiden af hendes bog ”Vibeke Klint – væveren” der udkom i forbindelse med Vibeke Klints 70 års fødselsdag i 1997.